Lars Keller er direktør hos EcoCocon, passioneret omkring bæredygtigt byggeri og har fokus på, at hjælpe byggebranchen med at blive en del af klimaløsningen. Derudover er han taler på festivalen HÅNDVÆRK den 24. & 25. januar, hvor han skal tale om biogent byggeri.
Læs et interview med Lars her.
Hvad er din baggrund og hvad laver du til dagligt?
Jeg voksede op på Læsø, hvor jeg tidligt lærte, at vi mennesker kan ændre verden omkring os på både godt og ondt.
Efter gymnasiet besluttede jeg mig for ikke at tage en videregående uddannelse. Jeg ville for alt i verden undgå at blive specialist.
Jeg rejste en del, og lavede ufaglært arbejde – af mange slags rundt omkring. I slutningen af 1990’erne opholdt jeg mig på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy, hvor jeg fik ansvar for at introducere en byggeteknik til Danmark: opmuring af ydervægge med små halmballer, stablet i forband, og pudset ind- og udvendigt med ler- eller kalkpuds.
I løbet af et par år havde vi opført det første lovlige beboelseshus i Danmark med denne teknik, oprettet Faggruppen for ler- og halmbyggeri under Landsforeningen Økologisk Byggeri, afholdt danske, europæiske og internationale træf, stiftet ESBA – the European Straw Building Association, udgivet et par bygge-bøger og meget mere.
Vi var en lille gruppe i Danmark som arbejdede tæt sammen, og en del af kulturen dengang som nu er, at man deler information med hinanden. Vi fik udført de første tests, sikret anerkendelse fra Statens Byggeforskning Institut, og i en årrække brugte jeg meget tid på undervisning, udvikling, workshops og talrige spændende byggerier rundt omkring. Mest i Danmark, men også bl.a. Irland, USA, Tyskland, Letland, Mongoliet og Australien.
I starten af nullerne slog jeg mig ned i den nystartede Andelsforeningen Friland, hvor min livs-partner Jo og jeg byggede os et hjem og stiftede familie. I nogle år spredte jeg mit fokus ud.
Sammen brugte vi nogle år på at sikre efteruddannelse af de europæiske permakultur-undervisere. Jeg blev en del af Jysk Ovnsætterlaug og byggede masseovne og flexovne, mest i Danmark men også i Tjekkiet, Slovakiet og Finland. Jeg uddannede mig under Omstillingsbevægelsen (Transition Towns), og brugte løbende en hel del tid på formidling og undervisning.
Siden starten af 10’erne har jeg igen indsnævret mit fokus, og jeg har de sidste ti år målrettet fokuseret på at få ler og halm ind i den konventionelle byggesektor. Det gør jeg, fordi disse materialer i mine øjne leverer svar på en del af de udfordringer som byggesektoren står over for ift. klimaet.
Hvad er godt håndværk for dig?
Godt håndværk for mig er mange ting:
- Det er når man er stolt af det man har lavet rent byggeteknisk.
- Det er når man er kommet i mål som et team, når man på tværs af et projekt eller en byggeplads har formået at kommunikere, at løse udfordringer, har hjulpet hinanden og alle er kommet godt med over målstregen.
- Det er når man har kigget ind i de svære udfordringer ift. bæredygtighed, og har løst opgaven med materialer der giver mening.
Hvad synes du, der er brug for i den danske håndværkerbranche lige nu?
Der er brug for visionære politikere til at investere i uddannelse, uddannelse, uddannelse.
Hvordan får vi mere bæredygtighed ind i branchen? Og hvad er de største udfordringer i den forbindelse?
Danske håndværkere er dygtige, nysgerrige, omstillingsparate og vil gerne bæredygtighed. Det er altid godt at investere tid i at lære om nye materialer. Men som udgangspunkt er håndværkerne ikke en stopklods.
Der er ingenting, der vil gøre lige så stor en forskel, som hvis politikerne er modige og gør det de bør gøre. De skal have indført en CO2-afgift, der gør en stor forskel. De skal stramme bygningsreglementets krav ift. CO2 fra byggematerialerne. De skal fokusere på A1-3 i LCA’en. De skal hjælpe med risiko-forholdene ved at lave en bredt finansieret risikofond. De skal inddrage en række historisk kendte løsninger i alment teknisk fælleseje. De skal forholde sig til den træghed der skyldes, at den danske byggebranche på en række områder regulerer sig selv. De skal investere massivt i undervisning. De skal sikre, at offentligt byggeri fungerer som en driver, ved at offentligt byggeri altid er bæredygtigt byggeri.
Hvilke materialer kan du bedst lide at bruge i dit arbejde?
Jeg kan bedst lide materialer, der løser opgaven samtidig med at de gør det muligt for mine børnebørn at have en god fremtid.
Hvad er du mest stolt af at have udrettet/bygget?
Min kæreste og jeg har et hyggeligt lille hus, hvor vi bor. Væggene består af gamle halmballer fra et halmloft i nærheden pudsede med lerpuds fra den lokale grusgrav, loftet er isoleret med ålegræs fra Bogøs strande, vinduerne er gamle trævinduer med koblede rammer, der blev pillet ud af et sommerhus i nærheden, som skulle have nye termoruder, taget er pandeplader pillet af en lade. Varmen kommer fra en finsk masseovn, hvor kernen er brugte ildfaste sten, røgkanalerne er pressede lersten, og den er ommuret med mursten fra 1860erne fra en gård i nabolaget. Husets skorsten er opmuret i lermørtel, også piben. Husets ydervægge står på muslingeskaller, der er ingen sokkel og kun beton under skorstenen. Begge vores børn er født her. Vi har en jævn strøm af besøg af mennesker fra nær og fjern. Huset er skabt af mange mennesker, og det kan man mærke. Det er komfortabelt og dejligt at bo i. Det bliver jeg glad af, og det er jeg også lidt stolt af.
Hvad glæder du dig mest til på HÅNDVÆRK?
Jeg glæder mig mest til snakken med dem der kommer forbi vores stand og at have det sjovt sammen med de gode folk fra JDH-BYG.
Skal du også med på årets fedeste festival for håndværkere?
Den 24. og 25. januar åbner vi dørene til den første festival for håndværkere i Lokomotivværkstedet. Her kan du høre mere fra Lars og alle de andre, som går på scenen for at snakke om bæredygtighed og hylde det gode håndværk. Se det fulde program til HÅNDVÆRK og hent din gratis festivalbillet her.