Eva Stisen er tømrerlærling hos JDH-BYG, der er en virksomhed med stærkt fokus på biogene byggematerialer og en klar holdning til læring på byggepladsen: Lærlingen skal have lov til at lære. Her er det ikke usædvanligt, at svenden tager oprydningen, mens lærlingen arbejder videre.
Evas vej ind i håndværket er alt andet end traditionel. I interviewet fortæller hun ærligt om skiftet, om livet som lærling, om arbejdsmiljø, diversitet og om hvorfor håndværket rummer langt flere muligheder, end mange tror.
Det er netop den slags fortællinger, vi gerne vil give plads til på HÅNDVÆRK – de personlige erfaringer, den faglige stolthed og de nye perspektiver, der er med til at forme fremtidens håndværk.
Der var mange ting, men det var et kæmpe chok at komme ud i fashionbranchen. Alt hvad jeg havde lært på skolen om materiale forståelse, bæredygtighed, kreativitet, moodboard og processer kunne jeg krølle sammen og smide i skraldespanden. Jeg sad bare med arbejdstegninger, som nogle andre havde lavet. Jeg husker ikke at jeg nogensinde rørte ved noget stof eller brugte nogle af de kompetencer, som jeg havde brugt 3,5 år på at lære.
Det var ekstremt demotiverende, og jeg fandt også ud af at jeg absolut ikke skulle sidde ved et skrivebord. Jeg drømte jo om at arbejde med mine hænder og udfolde mig kreativt.
At det lige præcis blev tømrerfaget, var faktisk et tilfælde. Jeg drømte som barn om at blive snedker og jeg havde faktisk også en læreplads i sigte, men jeg valgte tømrerfaget, fordi jeg simpelthen havde lyst til frisk luft og udendørs arbejde.
Jeg elsker at arbejde med mine hænder for det første. Det er en enorm drivkraft at kunne se hvor langt man kommer, og det at skabe noget. Det er sådan en følelse af at alle mine sanser bliver aktiveret på en gang. Duften af træ, lyden af fugle, alt det taktile, bevægelse og det enorme kammeratskab man har med sine kolleger.
Når vi snakker analog, kan vi jo heller ikke udelukke at nævne det digitale. Jeg har sådan en grundteori om, at vi mennesker ikke er skabt til at have så digitalt et liv som vi har nu. Tænk hvis man har en skærmtid på 3-5 timer, og så samtidig sidder foran computeren 8 timer om dagen, så er der ikke meget tid tilbage til den ”virkelige verden”
Før jeg startede som tømrerlærling, var jeg så mentalt træt, når jeg kom hjem fra arbejde og gik direkte ind og doom-scrollede hver dag. Min skærmtid var bare konstant og det har gjort mig meget mere lykkelig at skifte de 8 timers digitale arbejdsliv ud med et analogt. Det er noget jeg virkelig ville ønske, der kom mere fokus på.
Arbejdsmiljøet er virkelig godt hos JDH-BYG. Mange af mine kollegaer er unge, der er en kæmpe respekt over for hinanden, en sjov jargon og et stort fællesskab i firmaet generelt.
Jeg gik i lang tid med en svend, der altid lagde op til, at jeg kunne vælge hvilken opgave jeg ville i gang med frem for at han satte mig i gang. Det bidrog til, at jeg følte mig mere inkluderet og selv tog styring og ansvar på en måde. Han var også flink til ofte at tage oprydningen, da han lod mig blive færdig med mine opgaver. Svenden og firmaets holdning er, at lærlingen jo er i lære og derfor også skal dygtiggøre sig.
Det er en kæmpe gave, og det gør også, at jeg er blevet dygtigere og mere selvstændig.
Det betyder alt for mig. Det er mit hjertebarn og udelukkende derfor jeg søgte ude ved JDH-BYG, da de er nogle af de førende inden for biogent byggeri.
Det er fedt at gå hjem fra arbejde og vide, at man ikke har gået rundt i en masse dårligt støv hele dagen fra mineraluld eller beton. Det er faktisk en fornøjelse at isolere op af, når det er med enten hamp eller træfiber. Det dufter godt, er ikke så giftigt som mineraluld, det klør ikke og det er bare dejligt at vide at man bruger et produkt der faktisk er med til at lagre CO2 i byggeriet frem for at udlede det. Så har man god samvittighed.
Haha ja. Jeg gik faktisk fra et kvindedomineret fag til et mandsdomineret fag, det er lidt sjovt at tænke på.
Der er i min optik mange fordele:
Bedre vejledning og et mere realistisk indblik i, hvad faget kan. Mange unge kender måske kun faget gennem fordomme, men det kan så meget mere. Det skal være en ærlig snak både om fordele og ulemper. Jeg tror, at de unge der har svært ved at sidde stille i skolen eller dem der mistrives ville have godt af at komme mere i kontakt med deres krop.
Så skal vi have talt håndværksfaget op med dygtighed og stolthed. Vi skal være bedre til at vise faglig stolthed og kræve det på vores uddannelser. Vi er nødt til at vise flere sider af byggeriet, og ikke kun de dårlige sider. Det kunne være mere praktisk introduktion i folkeskolen (værksteder, projekter, brobygning, m.m.)
Generelt skal samfundet og uddannelsesinstitutioner blive bedre til at anerkende praktiske færdigheder – ikke kun de boglige.
Så er det jo måske min historie omkring mental trivsel, som jeg håber, måske kan røre noget i nogen. Det hele behøver ikke altid at gå så stærkt og livet behøver ikke at handle om tempo, sociale medier, eller præstige. Det er også virkelig rart at gå hjem fra arbejde kl. 15.30 og så bliver arbejdet på byggepladsen. Der er ikke lige 50 mails, man skal have læst derhjemme.
Jeg glæder mig til at se hvad der rør sig i byggebranchen lige nu. Jeg bliver altid så glad, når jeg ser hvor mange innovative hænder der er i sådan en hal og snakker med så mange dedikerede mennesker.
Det første sted jeg går hen er altid over til Havnens Hænder, jeg elsker at røre og dufte ved deres materialer, det er bare hyggeligt synes jeg og så er det nok den indre designer i mig, der bare elsker alt det æstetiske.
