Udbredelsen af cirkularitet i murerfaget kræver et materialemæssigt paradigmeskift, og blandt dem, der går forrest, er Max Kejser Mortensen og Rasmus Jørgensen. På festivalen HÅNDVÆRK vil de dele deres erfaringer og fortælle, hvordan de har opbygget virksomheder med traditionelle metoder og håndværksdyder i centrum.
I en tid, hvor bæredygtighed og ressourceoptimering er i fokus, står murerfaget over for et paradigmeskifte – faktisk en tilbagevenden til tiden før cementmørtlens indtog.
Da Max Kejser Mortensen i sin tid besluttede at bruge vintermånederne – hvor der traditionelt er færre mureropgaver – på at indsamle genbrugsmursten, blev han mødt med undren. Når hans sjak dukkede op på byggepladser for at hente mursten til fremtidige projekter, vakte det opsigt.
“Der blev grinet en del af os i starten, men nu er det jo os, der griner, for branchen har i stor stil udviklet sig den vej. Vi er pt. et år inde i en rammeaftale med Norrecco om genbrug af mursten, som har udviklet sig til en hel ny gren af vores forretning,” fortæller Max Kejser Mortensen, der driver Byggeselskabet C.F. Hansen og er medstifter af Nordsten – et selvstændigt selskab, der fokuserer på sourcing og salg af genbrugsmursten.
Genbrug af mursten har vist sig at være en økonomisk fordelagtig løsning i takt med, at flere bygherrer efterspørger bæredygtige alternativer. Men det er også et vigtigt skridt mod en mere cirkulær byggebranche. På Festivalen HÅNDVÆRK vil Max Kejser Mortensen fortælle meget mere om både genbrugsstenenes potentiale og sin egen rejse.
For at genbrug af mursten for alvor kan slå igennem, kræver det en tilbagevenden til traditionelle mørtelteknikker. Kalkmørtel, et både naturligt og historisk byggemateriale, er en forudsætning for, at mursten kan genanvendes i fremtiden.
Rasmus Jørgensen, der driver virksomheden Kalk, deltager også på HÅNDVÆRK, hvor han på Live-byg scenen vil demonstrere og forklare kalkmørtlens egenskaber.
“Kalkmørtlen tilbyder noget helt andet end den langt hårdere cementmørtel. Det giver vores bygninger mulighed for at ånde, så fugten kan slippe ind og ud, hvilket i sidste ende skaber nogle langt mere langtidsholdbare bygninger,” forklarer Rasmus Jørgensen, som har overtaget virksomheden efter sin far, Michael Jørgensen.
Virksomheden blev grundlagt i 1976, da Michael Jørgensen skulle renovere den lokale kirke. Cement var ikke tilladt i restaureringen, men kalkmørtel var dengang en specialvare, som skulle importeres fra nicheproduktion i udlandet – en bekostelig affære. Det inspirerede ham til selv at begynde produktion af kalkmørtel.
Denne beslutning har siden gavnet murermestre med cirkulære ambitioner, som Max Kejser Mortensen, da kalkmørtel i dag er langt mere tilgængeligt.
I modsætning til cementmørtel hærder kalkmørtel langsommere, og den endelige styrke afhænger af blandingsforholdet.
“Men det gælder ikke altid om at have den højest mulige styrke, det gælder om at have den rigtige styrke, så bygningerne holder, og man får den fleksibilitet ind, som der også er brug for,” siger Rasmus Jørgensen.
