Når Nicklas Holst fra tømrerfirmaet Holst & Christensen går på scenen på fagfestivalen HÅNDVÆRK den 4. februar 2026, bliver det ikke med værktøj i hånden – men med en live meditation. Målet er at inspirere branchen til at tage mental sundhed langt mere alvorligt. Og tendensen er tydelig, vurderer Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar, der også deltager på fagfestivalen.
Nicklas Holsts budskab udspringer af egen erfaring. Som 20-årig nyuddannet tømrer og nystartet virksomhedsejer førte han en hård og usund ledelsesstil. I dag,13 år senere, er hans kompas vendt 180 grader: Meditation, træning og pauser er blevet fundamentet for både hans virksomhed og personlige liv.
– Da jeg startede som selvstændig, var jeg en hård leder. Jeg satte forretningen over medarbejderen. I dag ved jeg, at det er mit ansvar at tage hånd om mine ansatte. Vi sætter familien før arbejdet og prioriterer træning, meditation og pauser – fordi det gør os gladere og betyder, at vi holder længere, siger Nicklas Holst.
Ambitionen er, at medarbejderne skal arbejde 32 timer om ugen – med fuld løn. Forventningen er højere kvalitet, bedre kundeoplevelser og håndværkere, der kan arbejde struktureret uden at blive presset af deres mestre.
Mental sundhed rykker ind i centrum
Ifølge Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar er den nye bølge af fokus på mental trivsel ikke et enkeltstående fænomen, men en klar bevægelse i hele branchen:
– Jeg kan tydeligt mærke, at det er et fokusområde. For 5-10 år siden var mental trivsel nærmest et tabu, fordi de fysiske sikkerhedsudfordringer fyldte alt. Nu er der et større fokus på sammenhængen mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har netop startet et projekt op på Bornholm, hvor vi skal samarbejde med fem byggevirksomheder, der ønsker at rette blikket mod den mentale sundhed,” siger Christina Schultz.
Byggeriets Samfundsansvar står bag en omfattende undersøgelse af diversitet i branchen. Udgangspunktet var spørgsmålet om, hvorfor kun 10 procent af arbejdsstyrken i byggeriet er kvinder – og kun 4 procent i de klassiske håndværksfag – samt hvorfor 40 procent af lærlingene falder fra.
Konklusionerne er tydelige: Den psykologiske tryghed halter.
På tre udvalgte byggepladser undersøgte man den daglige omgangsform: Hvem taler, hvem tier, hvem støttes? Resultatet indikerede et hierarkisk og til tider hårdt miljø, typisk præget af maskulin jargon. Lærlinge blev udsat for øgenavne, og “kærlige drillerier”, som ofte føltes alt andet end kærlige. I tal så man, at:
Det er ikke bare et arbejdsmiljøproblem, men også et kvalitetsproblem, understreger Christina Schultz:
– Byggeprojekter er komplekse. Når medarbejdere ikke tør stille spørgsmål, bliver processerne dyrere og dårligere. Diversitet og psykologisk tryghed er både et menneskeligt og et forretningsmæssigt anliggende. Og i sidste ende et ledelsesansvar.
Et nyt billede af håndværket
For Nicklas Holst er det afgørende at vise, at håndværk kan være både sundt, moderne og attraktivt. På sin Instagramprofil – hvor han inspirerer over 33.000 følgere – deler han alt fra isbade til meditation og saunagus.
– Jeg vil gerne vise unge, at håndværksfaget er attraktivt. Det burde vi undervise i allerede i folkeskolen. Du behøver ikke være boglig for at få et godt liv – du kan have dygtige hænder. I dag bliver der desværre set ned på faget, men sådan bør det ikke være. Håndværk er et afgørende fag i vores samfund, siger Nicklas Holst.
